Forside    Om os    Jobs    Publikationer    Kontakt     Oversigt

Forside

 

El-installationer

 

Automatik

 

SCADA & MES

 
       
  - Gør-det-selv

   +Før du går i gang

   +Hvad må man selv

   -Gør det selv-el

      +Ledninger

      +Stikpropper m.m.

      -Stikkontaker

      +Belysning

   +Er din installation OK?

   +Spørgsmål og svar

   +Ordliste

   +Links

+ Produkter & Service

+ SKS

+ ELFO-garanti

Stikkontakter og afbrydere i den faste installation

Det er ikke tilladt at sætte en ny afbryder eller stikkontakt op i den faste installation, hvis der ikke har siddet én på samme sted før.

Derimod må man gerne selv udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere eller stikkontakter med og uden jordforbindelse for højst 250 volt i sin bolig. Betingelsen er dog, at man ved, hvordan det skal gøres. Inden man går i gang, skal man foretage de foranstaltninger, der er beskrevet i Før du går igang.

I nogle tilfælde er det vanskeligt eller umuligt at udskifte en afbryder eller en stikkontakt, uden at der skal foretages større indgreb. I disse tilfælde skal arbejdet udføres af en autoriseret elinstallatør.

Skrueklemmer
Nogle afbrydere og stikkontakter har klemmer med skruer. Når man monterer ledningen er det vigtigt at spænde skruen fast. Hvis der er en løs forbindelse, så kan der opstå brandfare.

Skrueløse klemmer
Nogle afbrydere og stikkontakter har skrueløse klemmer, som den blanke ledningsende blot skal stikkes ind i. For det meste er der to huller i hver klemme, og det er meget vigtigt, at der kun placeres én ledning i hvert hul.

Hvis der er behov for at samle flere ledere, end der er plads til i tilslutningsklemmen, benyttes en samlemuffe. Samlemuffen placeres i dåsen eller i underlaget.

Jordlederen (beskyttelseslederen)
I nyere installationer er jordlederen grøn/gul, men kan dog i ældre installationer være andre farver fx rød. Den forbinder metaldele på elapparatet med jord. Ved en fejl i apparatet bliver spændingen på metaldelene ført direkte til jord i stedet for at gå gennem en person. Derved beskytter jordlederen mod elektrisk stød.

Den grøn/gule ledning må aldrig bruges som andet end jordleder.
 

Stikkontakter
Udskiftning af stikkontakt uden jordkontakt
Udskiftning af stikkontakt med jordkontakt
Udskiftning af afbrydere


Stikkontakter

Stikkontakter er mærket 10A eller 13A, hvilket er stikkontaktens størst tilladte belastningsstrøm. Omregnet til effekt er det hhv. 2300 watt eller 2990 watt ved 230V. Effekten fremgår af elapparatet. Hvis der er tilsluttet flere elapparater i samme stikkontakt, må summen af deres effekter ikke overstige disse værdier.

 

Udskiftning af stikkontakt uden jordkontakt

En stikkontakt uden jord kan erstattes af en stikkontakt med eller uden jord. Hvis man vælger en stikkontakt med jord, må jord kun forbindes, hvis der er en jordleder. Elinstallationen skal i så fald være beskyttet med HFI- eller HPFI afbryder (fejlstrømsafbryder).
Det er valgfrit, om man vil anvende stikkontakter sammenbygget med en afbryder eller en nyere type uden afbryder.

 

Værktøj:

  • Spændingstester.

  • Skruetrækker.

  • Bidetang.

  • Afisoleringstang eller kniv.

Vær opmærksom på

  • Tjek hvor ledningerne sidder, når du afmonterer den eksisterende stikkontakt.

  • Hvis klemmerne har skruer, så sørg for at spænde dem ordentligt.

 

 

Udskiftning af stikkontakt med jordkontakt

En stikkontakt med jordkontakt skal erstattes af en ny stikkontakt med jordkontakt. Stikkontakter med jord må man kun selv udskifte, hvis installationen er beskyttet med HFI- eller HPFI afbryder.

Det er valgfrit om man vil anvende stikkontakter sammenbygget med en afbryder eller en nyere type uden afbryder.

Værktøj:

  • Spændingstester.

  • Skruetrækker.

  • Bidetang.

  • Afisoleringstang eller kniv.

Vær opmærksom på

  • Tjek hvor ledningerne sidder, når du afmonterer den eksisterende stikkontakt.

  • Hvis klemmerne har skruer, så sørg for at spænde dem ordentligt.

 

Udskiftning af stikkontakt uden jordkontakt

Instruktion

Afbryd strømmen:

  • Tænd lyset på det sted, hvor elarbejdet skal udføres.
  • Afbryd strømmen til det pågældende sted i måler- eller gruppetavlen. Kontrollér, at lyset nu er slukket.
  • For at undgå, at andre tænder for strømmen, imens du laver elarbejdet, så bør du fjerne eventuelle sikringer eller der sættes en seddel på den afbrudte afbryder. Vær opmærksom på, at automatsikringer ikke kan fjernes, men kun afbrydes.
  • Selvom lyset nu er slukket, så kan du ikke være helt sikker på, at strømmen er afbrudt. Derfor skal du kontrollere, at der ikke er spænding i nogle dele i arbejdsområdet. Kontrollen kan foretages med en spændingstester. Hvis du i stedet anvender en polsøger, skal du sikre dig, at den virker, inden der afbrydes i måler- eller gruppetavlen.

1 Hvis fastgørelsesskruerne på den eksisterende stikkontakt sidder bag tangenten, vippes den af ved at stikke skruetrækkeren ind under den og løfte den.

2 Skru den eksisterende stikkontakt ud af væggen. Læg mærke til, hvor ledningerne sidder. Tjek eventuelt i skemaet over ledninger. Noter eventuelt ledningernes placering. Afmontér lederne i stikkontakten. Hvis det er en skrueløs klemme gøres det ved at trykke på klemmens udløseknap og trække lederen ud.

3 Montering af nullederen.
Hvis det er en skrueløs klemme, gøres det ved at trykke på nulklemmens udløseknap (mærket med N) og stikke nullederen (lyseblå, hvis det er en nyere installation) ind i det tilhørende hul. Træk i lederne for at tjekke, at de sidder fast.

4 Montering af faselederen.
Hvis det er en skrueløs klemme, gøres det ved at trykke på faseklemmens udløseknap (mærket med P) og stikke faselederen ind i det tilhørende hul. Træk i lederne for at tjekke, at de sidder fast.

5 Skru stikkontakten fast. Tryk eventuelle afdækninger på. Tænd for strømmen igen og prøv om stikkontakten virker.

Udskiftning af stikkontakt med jordkontakt

Instruktion

Afbryd strømmen:

  • Tænd lyset på det sted, hvor elarbejdet skal udføres.
  • Afbryd strømmen til det pågældende sted i måler- eller gruppetavlen. Kontrollér, at lyset nu er slukket.
  • For at undgå, at andre tænder for strømmen, imens du laver elarbejdet, så bør du fjerne eventuelle sikringer eller der sættes en seddel på den afbrudte afbryder. Vær opmærksom på, at automatsikringer ikke kan fjernes, men kun afbrydes.
  • Selvom lyset nu er slukket, så kan du ikke være helt sikker på, at strømmen er afbrudt. Derfor skal du kontrollere, at der ikke er spænding i nogle dele i arbejdsområdet. Kontrollen kan foretages med en spændingstester. Hvis du i stedet anvender en polsøger, skal du sikre dig, at den virker, inden der afbrydes i måler- eller gruppetavlen.

1 Hvis fastgørelsesskruerne på den eksisterende stikkontakt sidder bag tangenten, vippes den af ved at stikke skruetrækkeren ind under den og løfte den.

2 Skru den eksisterende stikkontakt ud af væggen. Læg mærke til, hvor ledningerne sidder. Tjek eventuelt i skemaet over ledninger. Noter eventuelt ledningernes placering. Afmontér lederne i stikkontakten. Hvis det er en skrueløs klemme gøres det ved at trykke på klemmens udløseknap og trække lederen ud.

3 Montering af nullederen.
Hvis det er en skrueløs klemme, gøres det ved at trykke på nulklemmens udløseknap (mærket med N) og stikke nullederen (lyseblå, hvis det er en nyere installation) ind i det tilhørende hul. Træk i lederee for at tjekke, at den sidder fast.

4 Montering af faselederen.
Hvis det er en skrueløs klemme, gøres det ved at trykke på faseklemmens udløseknap (mærket med P) og stikke faselederen ind i det tilhørende hul. Træk i lederen for at tjekke, at den sidder fast.

5 Montering af jordlederen (beskyttelseslederen).
Hvis det er en skrueløs klemme, gøres det ved at trykke på jordlemmens udløseknap og stikke jordlederen (gul/grøn, hvis det er en nyere installation) ind i det tilhørende hul. Træk i lederen for at tjekke, at den sidder fast.

6 Skru stikkontakten fast. Tryk eventuelle afdækninger på. Tænd for strømmen igen og prøv om stikkontakten virker.

Udskiftning af afbrydere

De mest almindelige afbrydertyper i den faste installation er nævnt nedenfor. Hvis du ønsker at montere en af de nævnte afbrydere, skal du klikke på kredsskemaet og følge det.
Til samtlige disse elarbejder skal du bruge følgende værktøj:

Værktøj:

  • Spændingstester.

  • Skruetrækker.

  • Bidetang.

  • Afisoleringstang eller kniv.

Vær opmærksom på

  • Tjek hvor ledningerne sidder, når du afmonterer den eksisterende stikkontakt.

  • Hvis klemmerne har skruer, så sørg for at spænde dem ordentligt.

Typer af afbrydere

1-polet afbryder
Anvendes til almindelig tænd/sluk funktion.

Korrespondanceafbryder (Kan tilsluttes som kobling A eller B)
Samme elapparat kan tændes eller slukkes fra to steder.

Krydsningsafbryder
Samme elapparat kan tændes og slukkes fra mere end to steder.

Kroneafbryder
To elapparater kan tændes eller slukkes samme sted.

 

Udskiftning af afbrydere

Instruktion

Afbryd strømmen:

  • Tænd lyset på det sted, hvor elarbejdet skal udføres.
  • Afbryd strømmen til det pågældende sted i måler- eller gruppetavlen. Kontrollér, at lyset nu er slukket.
  • For at undgå, at andre tænder for strømmen, imens du laver elarbejdet, så bør du fjerne eventuelle sikringer eller der sættes en seddel på den afbrudte afbryder. Vær opmærksom på, at automatsikringer ikke kan fjernes, men kun afbrydes.
  • Selvom lyset nu er slukket, så kan du ikke være helt sikker på, at strømmen er afbrudt. Derfor skal du kontrollere, at der ikke er spænding i nogle dele i arbejdsområdet. Kontrollen kan foretages med en spændingstester. Hvis du i stedet anvender en polsøger, skal du sikre dig, at den virker, inden der afbrydes i måler- eller gruppetavlen.

1 Hvis fastgørelsesskruerne på den eksisterende afbryder sidder bag tangenten, vippes den af ved at stikke skruetrækkeren ind under den og løfte den.

2 Skru den eksisterende afbryder ud af væggen. Læg mærke til, hvor ledningerne sidder. Tjek eventuelt i skemaet over ledninger. Notér eventuelt ledningernes placering. Afmontér lederne i afbryderen. Hvis det er en skrueløs klemme, gøres det ved at trykke på klemmens udløseknap og trække lederen ud.

3 Montering af ledere.
Hvis det er en skrueløs klemme, gøres det ved at trykke på klemmens udløseknap og stikke lederen ind i det tilhørende hul. Træk i lederne for at tjekke, at de sidder fast. Kredsskema for forskellige typer afbryderes funktioner kan
ses her på siden.

4 Skru afbryderen fast. Tryk tangenten på. Tænd for strømmen igen og prøv om afbryderen virker.

 

 

   
   
   
   

PBL Teknik ApS - Skovvej 23 - 8660 Skanderborg - Find os - Tlf. 89 413 913 - Fax 89 413 914
Email: info@pblteknik.dk - Åbningstider: Man - torsdag: 7.30 - 16.00 - Fredag: 7.30 - 15.00 - Om hjemmesiden