Elarbejde – husk at
afbryde strømmen
Før du går i gang med at udføre elarbejde, skal du blandt andet være
sikker på, at strømmen er afbrudt. Du må ikke begynde at arbejde på
elinstallationen, før følgende er gennemført i boligen:
·
Tænd
lyset på det sted, hvor elarbejdet skal udføres.
·
Afbryd
strømmen til det pågældende sted i måler- eller gruppetavlen. Det er
ikke tilstrækkeligt at slukke på afbryderen i det pågældende rum.
·
Kontrollér, at lyset er slukket.
·
For at
undgå, at andre tænder for strømmen, imens du udfører elarbejdet, bør du
fjerne eventuelle sikringer, eller der sættes en seddel på den afbrudte
afbryder. Vær opmærksom på, at automatsikringer ikke kan fjernes, men
kun afbrydes.
·
Selvom
lyset nu er slukket, kan du ikke være helt sikker på, at strømmen er
afbrudt. Derfor skal du kontrollere, at der ikke er spænding i nogle
dele i arbejdsområdet. Kontrollen kan foretages med en spændingstester
eller en polsøger. Du skal altid sikre dig, at de virker, inden der
afbrydes.
|